Her finder du os | Kontakt
  Mad og gastronomi

Hvis du ønsker at arbejde med fødevarer – f.eks. som kok, kan et efterskoleår på det gastronomiske verdenshjørne virke afklarende på dit fremtidige uddannelsesvalg.
Her får du mulighed for at snuse til et gastronomisk miljø, med gode råvarer, lækker mad, køkkenhygiejne mv. Samtidig giver vi en indføring i levnedsmiddeluddannelserne i samarbejde med Teknisk skole Holstebro, her får du også mulighed for at tage det meritgivende kursus i hygiejne, som er obligatorisk for alle der arbejder i et køkken.
Desuden har vi temadage i Holstebro hvor professionelle kokke,bagere, tjenere m.v giver os et godt indblik i fagene.


 

Fra råvare til fødevare
Vi tager ud og opsøger de gode råvarer. Vi plukker bær, svampe og frugt og tager råvarerne med hjem i køkkenet og forarbejder dem. Vi får besøg af en slagter, som lærer os at fremstille pølser, patéer og postejer. Her skal vi også lære at salte og røge fisk og kød.
Mad og meninger
Vi diskuterer kost, sundhed, ernæring, økologi, kvalitet, hverdagsmad, fastfood og meget mere. Herudover gennemgår vi forskellige kostpyramider og ser på de holdninger der er oppe i tiden.
Mad og æstetik
Vi fremstiller, tallerkenanretter og serverer et måltid for hinanden og et par enkelte gange også for hele skolen. Vi lægger vægt på at skabe en æstetisk oplevelse.
Praktiske oplysninger
Undervisningen foregår 1 gang om ugen fra kl. 13.00-16.30. Herudover er der 2-3 dages indføring i ”køkkenuddannelserne” på Teknisk skole Holstebro.
Et par gange i løbet af året tallerken serverer vi for hele skolen.
Hvad så med mit øvrige efterskoleår?
Udover den ene eftermiddag om ugen, indgår du på helt normal vis som efterskoleelev på Rovvig Efterskole. Du har således mulighed for at vælge yderligere 2-6 valgfag.

 Valgfag med mad og gastronomi 2008-09
Gastronomi Bageriet

 

Skolens verdenshjørne med Mad og gastronomii foråret 2009
I foråret 2009 ønsker vi på Rovvig Efterskole at styrke mulighederne for fordybelse i de områder der står som verdenshjørner i vores verdensopfattelse.
Umiddelbart efter vinterferien vælger man sig ind på det verdenshjørne man ønsker at følge resten af skoleåret. Rammerne for verdenshjørnet er: 2 ugentlige eftermiddage, 1 weekend og 1 udlandstur, som planlægges af lærere og elever i fællesskab.

Rovvig efterskole, Vestermarken 12, 7950 Erslev, Tlf. +45 97741750, Fax. +45 97741096, E-Mail