Velkommen til den danske mad

Dansk mad kan være utrolig spændende og lækker, eller bare ganske almindeligt kedeligt. Der er nemlig det, ved det dansk køkken, at det har mange helt almindelige råvarer, men det er ofte sammensætningen der giver lidt spræl!

Og danskerne ved noget om spræl med maden og ualmindelig sammensætning.

Den røde pølse

Tag for eksempel de kendte danske pølseboder. Man kan ikke få meget andet ”street food” rundt omkring i landet, men man kan altid få sig en pølse med brød. Og danskerne har så den tendens, at der lige skal lidt ristede løg ovenpå. Der bliver spist hotdogs verden over, men jeg kender ingen andre kulturer hvor pølsen bliver belagt med ristede løg. Det må være noget særligt.

Dertil kommer så det danske fænomen med at farve nogle af de her pølser røde. Den røde pølse har endda overlevet den Europæiske Union, som mente at rød farve ikke hørte til i maden, men Danmark gik til kamp og fik lov til at beholde sin røde pølse.

De populære danske middagsretter

Det er nemt at glemme alle de danske middagsretter, hvis man ikke lige er fra den årgang der gjorde sig i at forberede de kendte gryderetter. Tag for eksempel Kylling i Karry, som altid har været populær hos familier. Men der er ikke noget specielt dansk ved rettens ingredienser, kylling, karry sauce og ris. Retten er hverken indisk eller dansk. Eller måske den er dansk fordi den er opfundet i Danmark og kan findes i ethvert dansk dameblad med respekt for sig selv?

En anden klassiker er bøf Stroganoff. Den stammer fra Rusland, men det ved de færrest. Champignon, bacon og oksekød kombineres sammen i en flødesovs og serveres med kartoffelmos eller ris.

Rugbrød og smørrebrød

Man kan ikke spise i Danmark uden at smage det fantastiske bagerbrød. Det danske bagværk er populært blandt danskerne og der var engang hvor hver bager bagte sit eget brød. Desværre er mange bagerier i de sidste tyve år blevet en del af en større industri hvor bagerierne får deres dej leveret, med det resultat at mange bager de samme brød og de samme kager. De sidste ti år er der dog kommet gang i kvalitetsbageriet, og udvalget af bagerier der blander dej og har deres helt eget særlige brød og kager er steget.Rugbrødet er en superklassiker og hos kvalitetsbageren Lagkagehuset kan man endda få rugbrød med chokoladeknas!


Posted

in

by

Tags: