Sjov for hele familien i LEGOLAND

LEGO er et verdenskendt brand, så det er oplagt at tage en tur til LEGOLAND i Billund. Legoland er ikke direkte ejet af Lego firmaet, men styres at et britisk konsortium. LEGOLAND er en af Danmarks største turistattraktioner, og siden åbningen tilbage i 1968 har Legoland haft mere end 50 millioner besøgende.

LEGOLAND ligger ved siden af LEGO fabrikken. Parken er blevet fornyet og forbedret flere gange siden åbningen, og særligt siden 2000 er der kommet mange nye forlystelser til. 

En af de seneste nyheder er Luke Skywalkers LEGO X-wing Starfighter, der er et 3 m højt rumfartøj og bygget af mere end 5 millioner LEGO klodser! Børn og voksne kan gå ind i fartøjet og opleve et sejt lyd- og lysshow, og se hvordan modellen blev bygget. Du kan selvfølgelig også møde alle de kendte LEGO Star Wars TM figurer.

Miniland

Det traditionelle Legoland kommer der i møde så snart du træder ind i parken. Her ligger miniland hvor du kan se flere af de mest kendte bygninger og seværdigheder fra ind- og udland, alt sammen bygget i Lego i miniformat.

Der er helt fantastiske detaljer og bygningerne er gengivet med nøjagtighed og virker meget livagtige.  Danske bygninger omfatter Amalienborg og Nyhavn. Bygningerne bliver jævnligt skiftet ud og nye bygninger bliver sat sammen af LEGO klodser. Kan du forestille dig at være en af Lego hænderne bag Miniland? Et af de mere kreative job!

Underholdning

Sommeren igennem byder LEGOLAND også på familieunderholdning af mange slags. Der er dagligt 4D shows i LEGO Studios, der er borgshows og flere gange i løbet af sæsonen også underholdning fra Eventscenen. 

Planlæg dit besøg

Mængden af gæster og de lange ventetider bade ved indgangen og forlystelserne betyder at det kan være værd at planlægge besøget så man står klar ved entreen når de åbner kl. 10.

Parken har mere end 50 forlystelser, de fleste er inkluderet i entreen. Et must er 4D biografen Lego Studios som viser film hele sæsonen, og Ninjago World og Polar Land med rutsjebane er også populære valg. Parken henvender sig især til børn i 5-12 års alderen. Her er trafikskolen, hvor børnene kan få deres første kørekort, ofte et kæmpe hit og en favorit. 

Husk også badetøj og et håndklæde. I Pirate Splash Battle kan man skyde med vandkanoner fra sørøverskibe, og I Pirate Water Falls risikerer man spande med isvand I hovedet!


Posted

in

by

Tags: